YayNayBrugsbetingelser for YayNay
Gældende fra: 25. oktober 2026 · Version 1.1
0. Testversion. YayNay er i lukket test (TestFlight). Testversionen kan indeholde fejl, kan ændres uden varsel, og data kan blive nulstillet eller slettet, når testen slutter. Vis ikke appen eller dens indhold til andre uden aftale. Feedback må vi bruge frit til at forbedre appen. Testen slutter når vi giver besked. Afsnittet fjernes ved offentlig lancering.
1. Hvem står bag? YayNay er en gratis tjeneste fra Hauge & Danling ApS (under stiftelse), København (adresse følger ved selskabsregistrering), CVR under registrering (selskab under stiftelse), contact@hauge-danling.com. Ved at bruge appen accepterer du disse vilkår. Hvordan vi behandler dine oplysninger, står i privatlivspolitikken .
2. Alder. Du skal være mindst 16 år. Når du opretter dig, bekræfter du, at din alder er rigtig. Viser det sig at være forkert, sletter vi kontoen.
3. Konto. Én konto pr. person. Hold din adgangskode hemmelig. Du kan bruge appen uden konto med en anonym konto; nogle funktioner kræver login.
4. Regler – det må du ikke
- sende seksuelle beskeder, chikanere eller true nogen
- dele navne, adresser, telefonnumre eller billeder af personer, der ikke selv er med
- skrive fornærmelser, had eller trusler
- dele seksuelt eller voldsforherligende indhold
- udgive dig for at være en anden, sende spam eller bruge robotter
- lægge noget op, der er ulovligt eller krænker andres rettigheder (fx ophavsret)
5. Dit indhold. Det, du skriver og lægger op, er dit, og du er selv ansvarlig for det. Du giver os en gratis, ikke-eksklusiv ret til at vise det i appen, så længe det ligger der. Sletter du det, ophører retten (sikkerhedskopier forsvinder inden for 30 dage).
6. Anmeld, bloker og moderering
- Du kan anmelde opslag, profiler og beskeder ved at trykke "Anmeld". Alle kan anmelde ulovligt indhold – også uden konto – via contact@hauge-danling.com.
- Du kan blokere andre brugere under.
- En medarbejder ser på anmeldelser hurtigst muligt. Et opslag skjules automatisk, når 5 forskellige brugere har anmeldt det, indtil vi har set på det.
-
- Bryder du reglerne, kan vi fjerne indhold eller lukke din konto midlertidigt eller permanent. Du får en begrundelse og kan klage til contact@hauge-danling.com.
- Kontaktpunkt for brugere og myndigheder (DSA art. 11–12): contact@hauge-danling.com, på dansk, engelsk og tysk.
- YayNay er ikke en nødtjeneste. Er du eller andre i akut fare, så ring 112 (eller politiet på 114).
7. Afstemninger er meninger. Resultater og statistik viser brugernes meninger. De er ikke fakta og ikke juridisk, psykologisk eller anden rådgivning.
8. Tilgængelighed. Appen er gratis. Vi garanterer ikke, at den altid virker eller har bestemte funktioner, og vi kan ændre eller lukke den. Lukker vi, giver vi besked 30 dage før, så du kan hente dine data.
9. Ansvar. Vi er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler for forsætlige og groft uagtsomme fejl og for skade på liv og helbred. Ellers er vores ansvar begrænset så meget, loven tillader for en gratis tjeneste. Vi er ikke ansvarlige for brugernes indhold, men fjerner ulovligt indhold, når vi bliver gjort opmærksomme på det.
10. Opsigelse. Du kan når som helst slette din konto i appen (Mig → Indstillinger → "Slet konto og alle skænderier"). Vi kan lukke kontoen straks ved alvorlige brud, ellers med 30 dages varsel.
11. Ændringer. Vi giver besked i appen, før ændrede brugsbetingelser gælder. Er du ikke enig, kan du slette din konto.
12. Lovvalg og klager. Dansk ret gælder. Som forbruger beholder du den beskyttelse, du har efter loven i det land, du bor i.
13. Apple. Brugsbetingelserne er en aftale mellem dig og Hauge & Danling ApS, ikke Apple.
14. Ugyldige bestemmelser. Er en bestemmelse ugyldig, gælder resten stadig.