NissepostenBrugsvilkår for Nisseposten
Gældende fra: 25. oktober 2026
- Udbyder. Nisseposten er en gratis juleapp fra Hauge & Danling ApS (under stiftelse), København (adresse følger ved selskabsregistrering), CVR under registrering (selskab under stiftelse), contact@hauge-danling.com.
- Konto og alder. Du skal være mindst 15 år. Første gang du åbner appen, laver den en konto til dig uden navn og mail; kontoen hører til din telefon. Du kan frivilligt knytte en mail og en adgangskode til kontoen, så du kan logge ind på en anden telefon. Hold adgangskoden for dig selv. Mister du telefonen eller sletter appen uden at have knyttet en mail til kontoen, kan kontoen ikke findes igen. Yngre børn kan være med i en gruppe ved, at en voksen skriver dem ind som deltager.
- Dine data. Det, du skriver, er dit. Vi bruger det kun til at levere appen. Du kan slette din konto og alle dine data når som helst under Indstillinger › Konto.
- God tone. Brug ikke appen til at chikanere andre eller til ulovligt indhold. Vi kan lukke en konto, der misbruger appen.
- Priser. Priser og produkter fra butikslinks er kun vejledende; vi står ikke inde for butikkernes priser eller varer.
- Ansvar. Appen kan ændres eller lukkes, og vi kan ikke love, at serveren altid svarer. Lukker vi appen, får du besked i god tid, så du kan hente dine data. Vi er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler; for en gratis app er ansvaret begrænset så meget, loven tillader.
- Lovvalg. Dansk ret gælder. Aftalen er mellem dig og Hauge & Danling ApS, ikke Apple.
- Spørg nissen. "Spørg nissen" (KI) er ikke en del af appen. Kommer den, opdateres vilkår og privatlivspolitik først.